Drømmen om den eneste ene

NEJ!

nejJeg har (igen) haft den vildeste arbejdsuge. Altså i timer. Jeg har så småt fundet mig tilrette i mit nye kontor og er ved at finde ud af, hvordan hele huset jeg “bor” i fungerer. Det er et gigantisk kontorfællesskab i Bredgade 30, som er ekstremt velfungerende og med en standard højt hævet over, hvad man normalt forbinder med kontorfællesskaber. Jeg elsker simpelthen at tage derind. Og så er jeg iøvrigt tæt på min yndlings kaffebar Original Coffee, som lige udenfor min port – og er det hyggeligst spot til møder mm.

Jeg deler kontor med min partner-in-crime og dygtige kollega Doktor Dunne (Ej hun hedder Marie-Louise, men tjek lige hendes officielle titel: BA, MSc, Cand. Psych. Aut, PhD) der også er Metakognitiv psykolog og til daglig huserer på Center for Angst, Københavns Universitet, hvor hun netop er blevet udnævnt som Associate Professor/Lektor. Gisp! Det minder mig i øvrigt om, at jeg skal huske at købe en gave til hende, men hvilken…?!

Anyway. I ugens løb har jeg haft individuelle klienter i terapi og coaching. Jeg haft min elskede metakognitive gruppe, og så har jeg lavet et enkelt interview i forbindelse med Gift ved første blik og skrevet lidt i min nye rolle som ekspert i ekspertpanelet her: imedeen-ekspertpanelDet er alt sammen dejlige aktiviteter, men jeg savner virkelig regelmæssighed og stabilitet i hverdagen. Jeg kan næste ikke huske hvor lang tid siden det var,  jeg sagde til mig selv: “i næste uge falder der ro på”. Jeg må bare konstatere, at den ro aldrig er faldet på. Og når jeg kigger på næste uge i min kalender, er den lige så uregelmæssig som de forrige – og dem før de forrige.

Derfor er jeg ved at varme op til at sige NEJ! Ligesom Aben Osvald og hans venner gør det, da de har fået nok af den store abe, der hele tiden forlanger mere af dem.

Jeg skal bare sig NEJ! til mig selv, hver gang jeg spørger mig selv, om ikke liiiige jeg bør foretage mig ét eller andet, der falder uden for det, jeg rent faktisk skal gøre. Det bliver noget af en prøvelse, så lad os se om det lykkes. Og lad mig straks afsløre, at jeg allerede mandag og tirsdag i næste uge er på afveje, da der er international Metakognitiv Masterclass i Danmark, og jeg er med som supervisor. Så regelen om at sige NEJ! gælder altså kun fremadadrettet i forhold til ikke-allerede-planlagte svinkeærinder.

Apropos Masterclass, så handler den denne gang om Metakognitiv behandling af OCD (Obsessive Compulsive Disorder) som handler om at man døjer med tilbagevendende tvangstanker og – handlinger. Det kan lyde meget voldsomt, men vidste du egentlig, at de fleste mennesker på planeten Jorden har tvangstanker?

Oh, yes – den er god nok. Kender du ikke selv situationen, at du står på en bro eller på en tog perron, mens du skuer lyntoget i horisonten og pludselig får tanken: “tænk hvis jeg sprang!”. Eller du forestiller dig pludselig at køre over i den modsatte vognbane på motorvejen og kollidere med de modsatkørende bilister. Dét er tvangstanker – og dem kender jeg bestemt.

Og selvom tvangstanker er ubehagelige, er det for de fleste af os ikke et synderligt stort problem, at vi får dem. Problemet opstår først, når vi reagerer uhensigtsmæssigt på tankerne, især hvis vi har nogle særlige fejlagtige overbevisninger om dem som f.eks. at de repræsenterer virkeligheden eller har magt til at få én til at gøre noget – eller at tanker kan transporteres over i andre genstande eller mennesker. Først da opstår problemerne. Og dog. For i virkeligheden er der blot tale om overdreven tiltro til en overbevisning, som rigtig mange af os render rundt med: nemlig at en religiøst amulet eller et særligt smykke bringer held og kan beskytte os mod noget, som vi er bange for. Det er iøvrigt også de færreste af os, som ligefrem bryder os om at ønsketænke, at nogen vi elsker højt kunne komme alvorligt til skade eller dø.

Èn af grundene til at vi ikke kan li’ den slags øvelse er, at vi har en frygt for, at hændelsen i virkeligheden kunne ske bare fordi, at vi havde tænkt det. Men det sker altså ikke.
Men så længe tvangstanker ikke skaber problemer med angst, ritualer og invaliderende undvigeadfærd i hverdagen, er tvangstanker ikke et problem.

Nu vil jeg smutte en tur ind til byen og kigge på en lysestage og en gave til Doktor Dunne. Og lige gyldig hvor meget jeg ønsker det kunne være anderledes – er mit dankort helt sikkert ligeså slunkent som sidst jeg loggede ind i netbanken. Desværre.

God lørdag.

Kh Sisse

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmen om den eneste ene