NEJ!

Gift(ig) cliffhanger

img_1052Så blev Camilla & Nicolas og Martin & Birgitte også gift i denne uges udgave af Gift ved første blik. Lagde du mærke til, hvor berørte de medvirkende blev over at læse brevet fra deres kommende ægtefælle. Det siger noget om vores fantastiske forestillingsevne og de kognitive mekanismer, der ligger bag at tanker kan blive meget betydningsfulde og påvirke os følelsesmæssigt. Mekanismen der ligger bag, handler om:

At.
Vi.
Engagerer.
Os.
I.
Tankerne.

Prøv at forestil dig, at singlerne “bare” havde læst brevet uden at gøre sig yderligere tanker og uden at reflektere over det skrevne, men blot registrerede, hvad der stod sort på hvidt uden at spekulere nærmere over det. I så fald var de formentlig blevet knap så berørte. På den måde kan vi altså selv bestemme, hvor meget “magt” vores tanker skal have: Når vi skruer op for vores engagement i dem, fylder de mere, og når vi skruer ned for vores engagement i dem, fylder de mindre.

I udsendelsen engagerede singlerne sig i positive tanker om deres kommende ægtefælle – og selvom tankerne hverken var mere eller mindre end fantasier om en vidunderlig partner, blev de alle sammen meget berørte og bløde om hjertet.

På nøjagtig sammen vis kan man engagere sig i sine negative tanker. Og lige så længe man engagerer sig i dem, recirkulerer de i bevidstheden og de negative følelser, som tankerne er associeret med, kommer til at fylde mere.

Og egentlig er det jo ganske smart, for på den måde er vi mindre afhængige af de tanker, vi får. Det er altså knap så vigtigt, om vi får positive eller negative tanker – for vi kan selv bestemme hvor meget og hvor længe, de skal fylde afhængig af hvor meget eller hvor lidt vi engagerer os i dem. Vores opmærksomhed fungerer altså som en slags “buffer” eller filter, der gør, at vi kan regulere styrken af vores tanker og følelser.

Og opmærksomheden er virkelig et smart “værktøj”, for som jeg skrev her, er det umuligt at leve en menneskelig tilværelse uden at få negative tanker.

Men hold da lige op hvor var alle de medvirkende fine, selvom der tydeligvis var blandede følelser på færde:

Martin og Birgitte var umiddelbart gensidigt tiltrukket af hinanden og følte sig begge meget heldige. Martin sagde spontant til Birgitte, at hun var utrolig smuk, og Birgitte syntes sågar, at Martin lignede en moviestar og var lige nøjagtig hendes type. Og selvom Martin ikke ligerfrem faldt om af begejstring ved tanken om at få hund, var der andre ting, som så ud til at forene parret. Eksempelvis havde de begge en aktiv livsstil, og de levede begge overvejende vegetarisk. Både Martin og Birgitte fortalte til kameraet, at de var lykkelige, og det føltes rart og meget naturligt at være sammen.

Hos Camilla og Nicolas derimod dukkede der hurtigt en række negative tanker op, som potentielt kunne give anledning til bekymring. Allerede inden det første møde udtrykte Nicolas bekymring for, at han “ikke var nok for hende”. Samtidig sagde Camilla, at hun håbede på, at det umiddelbare indtryk ville give dem begge to ro i sindet og en tro på, at alting nok skulle gå.

Ikke desto mindre gav det første møde anledning til fornyede tvivlstanker hos både Nicolas og Camilla. Camilla sagde blandt andet, at Nicolas var meget anderledes end de typer hun normalt faldt for, og især slog det hende, at Nicolas var lav, som hun sagde. Nicolas derimod sagde, at han var positivt overrasket, men også at han under normale omstændigheder ville have anset Camilla for værende ‘out of his league’.

Det bliver spændende at se, hvad der sker i næste afsnit. Det bliver især interessant at se hvad Camilla og Nicolas stiller op med deres negative tanker. Bider de sig fast i dem – eller trodser de tankerne og fortsætter med at invitere hinanden til fælles oplevelser, der kan danne grundlag for nye erfaringer med hinanden. Det er trods alt bedre, at konkludere noget om en anden person på baggrund af erfaringere man har gjort sig med den anden, end på bagrund af sine tanker og forestillinger om den anden. Derfor var det også rørende at se, at Camilla formåede at suspendere sine negative tanker og bad Nicolas om hjælp til at komme ud af sin brudekjole.

Lad os se hvad der sker i næste uge. Teaseren for næste program var ihvertfald en ægte cliffhanger, der efterlod os hængende i det yderste af neglene med en kriblen efter at finde ud af, hvad dælen der lige skete for Martin og Birgitte, som jo umiddelbart havde det “perfekte” første møde.

Anything can happen!

God weekend…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEJ!